Interview med Camilla Laugesen om Genforening

10. februar 2020 udkommer min nye bog ‘Genforening’.

Romanen er baseret på ildsjælen H.P. Hanssens liv frem til Genforeningen i 1920. Gennem sin indflydelse som redaktør, politiker og minister kæmpede han i mere end 30 år for at få Nordslesvig tilbage til Danmark. Ved hans side stod hans kone, Helene Hanssen. Sammen var de et enestående par.

I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark efter at have været adskilt fra kongeriget i 56 år. Det skete som følge af en folkeafstemning i februar 1920.

Mange år før genforeningen blev en realitet, blev der arbejdet fra adskillige sider på at få Sønderjylland tilbage til Danmark. En af de helt store frontfigurer i sagen, var den utrættelige H. P. Hanssen. Allerede i sin pure ungdom i midten af 1880’erne startede H. P. Hanssen en ihærdig kamp for nordslesvigernes rettigheder, og han opnåede mange positive resultater, som havde stor indflydelse på mange hårdt plagede nordslesvigeres liv.

Rigtig mange familier var stærkt påvirkede af nationalitetsskiftet ikke mindst på grund af de dramatiske forfølgelser og chikanerier, der fandt sted fra det tyske kejserriges side. Mange familier blev splittet. Sønnerne udvandrede (opterede) for at undgå tysk militærtjeneste, folk blev udvist for bagateller eller fængslet for ytringer til fordel for danskheden og muligheden for atter at tilhøre Danmark.

På ‘Bogfidusen’s side på Facebook kan du finde interviewet dateret 2/12 19. Jeg håber du kan finde det. Det findes også på min egen side:

www.facebook.com/ventpaamigmarie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Ønsker du et foredrag? En signeret bog eller bare kontakt?

Skriv din mailadresse her, så kontakter jeg dig: