Efterfølgeren til ‘Vent på mig Marie’ udkommer om 14 dage

Omkring d. 13. oktober kan du købe efterfølgeren til ‘Vent på mig Marie’.

Bagsideteksten på bogen ’Når solen står højest’

narsolenstarhojest_forside

 

Sønderjyden Anders er kommet hjem efter ufrivilligt at have været soldat i 1. Verdenskrig. Han gifter sig med Marie, som han har længtes efter i krigens lange år.

’Når solen står højest’ er et forrygende familiedrama og en selvstændig fortsættelse af ’Vent på mig Marie’.  Anders kæmper for at glemme krigen og komme videre. Marie går sine egne veje, og imens vokser børnene Carl og Jenny op. Carl er god til at lave ballade i skolen, og Jenny drømmer om at forandre verden.

Under 2. verdenskrig ser tingene sort ud for familien Andersen, efterhånden som konflikterne tilspidses i og omkring familien. Spørgsmålet er, om det efterhånden tyndslidte familiesammenhold kan overvinde fortidens skygger.

Om ’Vent på mig Marie’ skrev pressen:

Berlingske tidende, Bent Blüdnikow: ”… denne autentiske roman, der både giver indtryk af blodige slag ved fronterne og af hjemmelivet i Graasten, hvor Marie længes efter soldaterkæresten. I modsætning til andre bøger om Første Verdenskrig ender den med håb.”

Folkebladet, Arne Mariager: ”Man kommer til at holde af mejeristen og soldaten Anders Andersen og hans yndige kæreste lærerinden Marie.”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Ønsker du et foredrag? En signeret bog eller bare kontakt?

Skriv din mailadresse her, så kontakter jeg dig: