Jeg fik udleveret mine første 100 bøger torsdag d. 26/9, og dagen efter stillede jeg til interview i DRp4Syd om morgenen. Efter interviewet gik jeg igang med min boghandlerliste – hjemmefra havde jeg en aftale med 9 boghandlere spredt over det meste af Sønderjylland. Nu kunne jeg gå ind i butikken med en bog under armen

Bolette fra Gopubli.sh havde nævnt noget om, at hun havde hørt om en journalist fra DR – som gerne ville i kontakt med en selvudgiver. Ad omveje fik jeg fat i mandens navn og nummer, og skyndte mig at ringe til ham en torsdag. Han sagde, han ville vende tilbage først på ugen – og

Min bog er tyk – så det koster altså en hel del at få den trykt. Det er alt for dyrt at sælge noget til en boghandler tænkte jeg – og så lavede jeg mit eget firma. D. 23/9 fik jeg mit eget CVR nummer og Juhl’s forlag var en realitet. Så går der ikke

Indie books gik i luften d. 2. september – og jeg begyndte at have dialog med Bolette Rud Pallesen på Gopubli.sh d. 29. august. Jeg havde ufattelig travlt – nåede ikke at være med til åbningen i Arnold Busck boghandel på Købmagergade – men jeg kørte for fulde omdrejninger. Forsiden skulle ændres – billedet vi

Hvorfor udgiver du den ikke bare selv? Spurgte Vibeke fra min forfattergruppe, da jeg sad midt i min skuffelse over udviklingen med forlagsaftalen. Umiddelbart betragtede jeg det, som lidt af en falliterklæring – men tænkte: OK jeg kan altid sideløbende arbejde med forlag. I dag er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde det. Der

I sommeren 2013 var min bog fintunet og så klar, som den kunne blive. Jeg havde en aftale med et stort forlag, som var meget interesseret. Men da jeg sendte det ind efter aftale, viste det sig, at redaktøren ønskede, at historien skulle udvikle sig helt anderledes, end jeg syntes. Han ville have mere fokus

Irene Pedersen har kommenteret mit manuskript flere gange – og jeg har også deltaget på hendes plotkursus. Begge dele har været super godt for mig. Irene er god til at sætte fingeren der, hvor der skal rettes op, og så sprudler hun af ideer. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg bruger Irene som sparringspartner

Da jeg havde arbejdet med min bog et par år sendte jeg den til Gyldendal – og jeg var heldig at få et langt begrundet afslag. Siden fandt jeg ud af man man ofte ikke får begrundede afslag – så det lærte jeg at værdsætte. Det begrundede afslag viste, hvad jeg skulle rette op på,

Som jeg har skrevet under research – så er det muligt, jeg ikke arbejder traditionelt – eller by the book, men jeg skriver i hvert fald, mens jeg researcher. Man bliver virkelig inspireret af at læse om perioden – det kommer tit til at præge handlingen, eller i hvert fald til at dreje den i

Jeg har ofte hørt en teoretiske proces om, hvordan man skrive en bog: Man researcher, skriver en masse og til sidst læser man korrektur og retter til. Det er den superkorte version. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg researcher –  og det er en fordrende opgave når man skal skrive historisk om noget, der ligger 100