Link til anmeldelsen: http://bognorden.blogspot.dk/2017/09/det-usagte.html?spref=fb gengivet herunder
Det usagte
AF Pernille Juhl
Så er der endelig nyt om familien Andersen. Familien fra Gråsten, som rammes af anden verdenskrig, kæmper på begge sider af fronten og i det hele taget er en familie, der er mere spredt end de selv aner. (Læs mere og læs anmeldelserne nederst) Trilogien begejstrede mig fra første færd, og jeg skal gerne afsløre, at jeg har sat forventningerne til dette fjerde bind, tårnhøjt. Og forventer at få fuld valuta. Læs mere om forfatteren her
Det usagte tager sin begyndelse i 1956, steder er stadig Sønderjylland og familien Andersen slås stadig med de mange smertelige minder fra krigen. Mejeridatteren Jenny er stadig lærer på byens skole, hun er gift med advokaten Oskar, der var ven med Jennys eksmand Magnus. De to har sammen fået en søn, mens Jenny og Magnus´ datter Ingrid trækker sig længere og længere væk fra sin mor. Ingrid har det svært med, at hendes mor efterlod hende på mejeriet hos bedsteforældrene for at deltage i frihedskampen. Men det er ikke kun moderen, der giver Ingrid spekulationer, hun savner også sin far. Men Magnus er stadig plaget af mareridt, humørsvingninger og et stort alkoholforbrug – tiden i koncentrationslejren, sidder stadig dybt i ham – og selv om han rigtig gerne vil ændre sig, være far for Ingrid, så falder han hele tiden tilbage i det sorte hul. Så tiden er på mange måder stilstående i familien, for selv om årene går og menneskene bliver ældre, synes tiden at stå helt stille, specielt når det kommer til bebrejdelser, nag og stædighed. Så, hvad skal der egentlig blive af familien Andersen – er det, der skete under krigen, virkelig det, der udgør familien, og var det virkelig det værd?
Pernille Juhl skriver forrygende om Sønderjylland, menneskelige relationer og ikke mindst om anden verdenskrig. Hun er sublim indenfor den tidstypiske handling, det var som at være med i 1956, med alt, hvad de tider bød på. Sprogligt er hendes bøger super velskrevede, teksten flyder og læseren ved altid Hvem, hvad og hvor. Det er en stor force, og det videreføres heldigvis også her i det usagte. Til gengæld havde jeg, i momenter, lidt svært ved at fastholde flowet og interessen. Det var som om, forfatteren ikke rigtig havde besluttet sig for, om romanen skulle være en fortsættelse eller en selvstændig roman. Det gjorde, at jeg, som kender, desværre følte, der blev gengivet for meget – at handlingen indimellem stod i stampe.
Alle Juhls romaner er præget af et enormt engagement, en stor interesse i menneskelige relationer og en super evne til at gengive de relationer, så de fremstår både levende og realistiske. Det er mennesker på godt og ondt, hvor både den pæne og den dystre side kommer frem – Det oplevede jeg igen her i Det usagte – men, som med handlingen, havde jeg faktisk også en flig af, at Ingrids person har fået en tand for meget. Indimellem oplevede jeg hende som nærmest ”Morten Korch-sk” og det er faktisk min største anke, for jeg kommer jo unægtelig til at sammenligne med de forgående, og synes denne nyeste, bevæger sig en smule over i en ny boldgade, jeg ikke synes passer til serien.
Men, når det så er sagt, så må jeg endnu engang fremhæve sproget, og den glæde det var, igen at besøge familien Andersen. Se, hvad der skete med den efter krigen, og få en snert af deres fortsatte liv. Så trods mine anker, havde jeg en herlig læseoplevelse, der både gav indsigt i livet efter krigen, genkendelige familiære tvister og som måske kan fortsættes?
Under alle omstændigheder glæder jeg mig, som altid, til nye udgivelser fra denne hånd, for Pernille Juhl er garant for de nære og solide portrætteringer.
Tidligere udkommet:
I serien om familien Andersen:
- Vent på mig Marie
- Når solen står højest – Læs anmeldelsen her
- Efter mørke – Læs anmeldelsen her
Enkelstående biografisk roman om frihedskæmperen Christian Fries:
Frihed og ære – Læs anmeldelsen her
© Bognørden
