Bibliotikar Hanne Næsborg-Andersen, Graasten bibliotek:
På trods af tidspunktet (en lørdag formiddag i december) var en stor skare interesserede mødt op på biblioteket i Gråsten for at høre om Pernille Juhls bog: Vent på mig Marie. Forfatteren fortalte om sin baggrund og om, hvorfor og hvordan hun havde skrevet bogen. Forsamlingen var meget interesserede, og der kom mange spørgsmål. Især fængede det, at forfatteren ville fortælle de, der ikke selv kendte historien, at sønderjyderne deltog i 1. verdenskrig på tysk side mod deres vilje. Det var meget kærkomment her i Sønderjylland.
Pernille Juhl fortalte levende og engageret og efterfølgende har der været en del forespørgsler på bogen.